Saxild Strand er her også i 2023

08/02/2023

Den 13. maj 2013 genåbnede vi, det vil sige en lang række foreninger med FO-Aarhus i spidsen, Saxild Strand. Det var en festlig dag. Der var flag, taler, musik og naturligvis lidt godt til ganen og maven. I krogene kunne man godt høre, at der blandt nogle af deltagerne var skepsis overfor projektet. En enkelt deltager kunne da heller ikke dy sig og fortalte mig, at jeg skulle være glad, hvis vi kunne holde huset åbent i to år og juble, hvis vi holdt tre år.

Nu – knap ti år efter – er vi her stadigvæk, men Saxild Strand synger formentlig på sidste vers. Aarhus Kommune har solgt ejendommen. Sæsonen 2023 bliver derfor med stor sandsynlighed den sidste for det Saxild Strand tusindvis af ældre har kendt, nydt og benyttet sig af. Jeg ønsker de nye ejere af Saxild Strand held og lykke med deres projekt. Jeg håber, de vil se på hus og grund med akkurat lige så stor kærlighed, som vi har gjort. I det kommende år vil det være vigtigt for mig, at vi giver de nye ejere plads til at undersøge, hvordan de kan udnytte bygningsmasse og grund på rette måde. Derfor vil vi naturligvis stille vores tid og viden til rådighed for de nye ejere og deres rådgivere.

I stedet for at være ked af det og ærgre mig over lukningen af det projekt, som jeg selv var med til at starte, og som jeg efterfølgende har ledet og stået på mål for i 10 år, så vil jeg tillade mig at være stolt over alle de oplevelser, et engageret personale og en flok gode frivillige har givet de aarhusianske seniorer. Og jeg vil resten af mit liv mindes og glæde mig over den respons, vi fik retur fra vores gæster.

Det har været en stor oplevelse at se alle de venskaber og fællesskaber, der er opstået på Saxild Strand. Det har været en glæde at give terminalfasepatienter mulighed for at komme på en sidste ferie. Det har været en fornøjelse at give pårørende til alvorligt syge gæster mulighed for at koble lidt af og møde ligestillede. Det var aldrig svært at lade sig begejstre, når man så plejehjemsbeboere på ferie danse med deres plejepersonale. Det var umuligt ikke at lade sig bevæge, når en flok af frivillige gav alzheimerpatienter massage og manicure. De sidste 10 år har givet så mange oplevelser, store og små glæder, at jeg på ingen måde ærgrer mig over den tid og energi jeg – og et fantastisk personale flankeret af entusiastiske frivillige – har brugt på stedet.

Velkommen til Saxild Strand, sæsonen 2023!

Henrik Woer, daglig leder

Saxild Strand er her også i 2023

Den 13. maj 2013 genåbnede vi, det vil sige en lang række foreninger med FO-Aarhus i spidsen, Saxild Strand. Det var en festlig dag. Der var flag, taler, musik og naturligvis lidt godt til ganen og ma… Læs mere..

Katalog 2023

Så er katalog 2023 i trykken. Kataloget vil automatisk blive udsendt til alle, der har deltaget på vores hold i 2022. Alle andre kan se kataloget her eller bestille det på 87 464500. Vi glæder os til … Læs mere..

Medarbejdere søges til sæsonen 2023

Til slutningen af sæsonen 2022 og hele sæsonen 2023 mangler vi en række medarbejdere, der på timebasis – og indimellem også med kort varsel - kan hjælpe os med de forskellige opgaver i huset. Opgavern… Læs mere..

Saxild 2022

Der er med glæde vi kan fortælle, at vi igen i 2022 har mulighed for at gennemføre kurser, ferie- og rekreationsophold på Saxild Strand.. Et samlet katalog udkommer i februar.  Var du på ophold hos os… Læs mere..

Instagram #saxildglæde

Tager du fotos, mens du er på Saxild Strand og lægger dem på Instagram? Så bliver vi glade, hvis du tagger dem med #saxildglæde. Når du tagger Dine fotos med #saxildglæde, er der flere der kan få glæd… Læs mere..

Saxild flytter til byen, forår 2022

SAXILD FLYTTER TIL BYEN genstarter i uge 8. Program udleveres første dag. VIL DU VÆRE MED?Skriv til jnl@fo-aarhus.dk Læs mere..

Saxild Strand • Chr. Petersens Vej 1 • DK-8300 Odder • Tilmelding: 87 46 45 00 / 86 55 40 55 • Mail: info@saxild-strand.dk